SPECIALISTER I VURDERINGSOPGAVER
Bach Andreasen løser et stort antal vurderingsopgaver hvert år – i vidt forskellige brancher – og har derfor stor erfaring med at udarbejde grundige og gennemarbejdede vurderingsrapporter, der bidrager til det videre sagsforløb.
Ved en konkurs er det oftest nødvendigt, at aktiverne bliver registreret hurtigst muligt, hvorfor vi påbegynder vores arbejde indenfor 24-48 timer. Vi fotograferer, beskriver og vurderer aktiverne og udarbejder derefter 2 vurderingsrapporter. Den ene uden værdier, hvis vurderingsrapporten skal danne grundlag for salg på en eventuel auktion og den anden, hvori aktiverne er vurderet ud fra 3 optioner:
- Brugsværdien af aktiverne ved fortsat drift.
- Værdien af aktiverne eller virksomheden ved et salg.
- Værdien af aktiverne ved et hurtigt salg eller på auktion.
Vurderingsrapporten med billeddokumentation bliver fremsendt som pdf.
Bestil os allerede ved dekreten. Vi rykker hurtigt ud og kan sikre værdierne effektivt ved at udskifte låse m.v.
STOR ERFARING FRA MANGE BRANCHER
Vi har erfaring indenfor mange forskellige brancher, fx.:
- Entreprenører
- Håndværksvirksomheder
- Bygge- & anlægsvirksomheder
- Detailhandel
- Frisører
- Restaurationsbranchen
VI TILBYDER DESUDEN
Udover selve ”papirarbejdet” påtager vi os gerne at pakke, transportere og opbevare forskellige nøgledokumenter og effekter for kurator – ligesom vi også kan rengøre de fysiske lokaler, klargøre aktiver til salg, fremvise erhvervslokaler for potentielle købere og på anden vis yde praktisk bistand i sagen.
Bestil os allerede ved dekreten. Vi rykker hurtigt ud og kan sikre værdierne effektivt ved at udskifte låse m.v.
VURDERINGSOPGAVER
For advokater, revisorer, banker og andre samarbejdspartnere løser vi vurderingsopgaver i forbindelse med:
- Konkurs
- Generationsskifte
- Finansiering (going concern)
- Leasing
- Etablering
- Fusion
- Afvikling
- Likvidation
- Virksomhedssalg
- Sale & Leaseback